Vi har redet på sand-baner i århundreder. Men der er reelle alternativer med opfindelsen af forskellige syntetiske stoffer. Disse syntetiske stoffer er blevet en naturlig del af hverdagen, tænk bare på t-shirts, polyester eller tæpper.
Men kan vi vænne os til en ridebane lavet af et kunstigt fremstillet materiale?
Ja, for sand er faktisk ikke det bedste materiale, det kan støve og skal vandes, desuden fryser det om vinteren.
“Når vi præsenterer vores ridebane, er første reaktion normalt skeptisk”, siger Bodo Klopsch, der allerede har opbygget over 5000 ridebaner i hele Europa. “Men alle er glade, når ridebanen er klar til brug”.
Civilingeniør Klopsch, lærte gennem komplicerede undersøgelser, at sand ikke er et ideelt materiale til helårsbrug ved anlæg af ridebaner.
På et tidspunkt klagede hans 11-årige datter over hendes ridebane, der enten var oversvømmet, støvet eller frosset til.
Som god far, søgte Klopsch for at finde en løsning. Han fandt ud af at; sand havde mere end blot en egenskab, der gjorde det uegnet til ridebaner. På sigt vil friktionen mellem hov og sand, omdanne en del af sandet til støv. Støvet vil ikke kun være til gene for lungerne hos rytteren, men også hos hesten. Ydermere vil støvet ved tilførsel af vand blive til mudder. Det tunge mudder vil herefter blokere sandets filtreringseffekt, og ikke mindst påvirke underkonstruktionen af banen – herved opstår der vandpytter. Regnvandet vil endvidere få sandkornene til at flytte sig, og pakke sig tæt op af hinanden. Når sandet atter tørrer ud, vil dette bevirke at banens toplag bliver hårdt som sten, og vand vil have endnu sværere ved at blive afledt for hvert regnskyl.